Sigtet for grov vold

Læs artiklen herunder

Grov vold

Er du blevet sigtet for grov vold, er det fordi politiet mener, at du har udført vold, som kan karakteriseres som særlig rå, brutal eller farlig. Lovbestemmelsen for grov vold er straffelovens § 245. Hvis volden er af mindre grov karakter, vil den blive henført til straffelovens bestemmelse om simpel vold, § 244.

Afgræsningen mellem simpel vold og grov vold er svær at fastlægge helt præcist. Anvendelse af kniv eller lignende våben eller vold rettet mod offerets hovedet, vil det dog trække forholdet mod en karakter af grov vold. 

Straffen efter § 245 er selv sagt hårdere end efter § 244, men dette gælder særligt efter 2018, hvor der ved en lovændring blev indført forhøjelse af straffen for grov vold. Lovændringen har hævet straffen med en tredjedel. Det vil sige, at en overtrædelse af § 245 som tidligere ville give 9 måneders fængsel, nu vil give 1 års fængsel. Der er altså er tale om en betydelig skærpelse.

Ud over skærpelsen med en tredjedel skal straffen for de groveste tilfælde af § 245-vold efter lovændringen skærpes yderligere. Disse tilfælde omfatter for eksempel vold begået af flere eller vold, som har medført betydelige skader hos offeret. Dette dog uden, at forholdet kan henføres under straffelovens § 246, som er foreholdt særlig grov vold med alvorlige skader eller døden til følge. Lovændringen har medført, at straffen i højere grad skal nærme sig strafniveauet i § 246. I straffelovens § 246 er strafferammen op til 10 års fængsel.

Straffen for grov vold er altså blevet skærpet betydeligt siden lovændringen i 2018.

Advokat Jeppe Flensborg

  • Færdiguddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet i 2020
  • Advokatfuldmægtig fra 2020-2023
  • Advokat og partner ved Advokatpartnerselskabet Bjerre og Flensborg siden 2023

Seneste blogindlæg

Kategorier