I straffesager af personfarlig karakter såsom vold, voldtægt, røveri eller lignende kan bevisbyrden være tung at løfte jo længere tid der går mellem tidspunktet for overgrebet og anmeldelsen. I Danmark er der en hård bevisbyrde i straffesager, således at skyldige ikke straffe uden grund. Det medfører, at hvis der ikke er beviser i en sag, og situationen fører til, at den sigtede og den forurettede har forskellige opfattelser af hændelsen, så vil det blive påstand mod påstand. Netop derfor er det vigtigt at få kontaktet en forsvarsadvokat så hurtig som muligt, som kan vejlede og råde omkring sagen.
Er du sigtet?
Hvis politiet har sigtet dig, så har du ret til at få at vide hvorfor du er sigtet, hvornår gerningen skulle have fundet sted og eventuel mod hvem. Derudover har du ret til ikke at udtale dig til politiet og du har ret til en forsvarsadvokat. Det er altid en god idé at have en forsvarsadvokat ved sin side – særligt under de indledende afhøringer. Mange tænker, at de ikke har brug for en forsvarsadvokat indledningsvist, men det er ofte en meget dårlig idé.
Er du anholdt?
I situationer hvor du bliver anholdt af politiet har du ret til en forsvarsadvokat. Når du er anholdt, så har du brug for hurtig rådgivning og her kan vi hjælpe. Vi bistår i straffesager i hele landet og kan også hjælpe med din sag.
Såfremt du har fået beskikket en advokat, som du ikke selv har valgt og du ønsker at skifte til en anden forsvarsadvokat er du velkommen til at rette henvendelse til os.
Er du varetægtsfængslet?
Senest 24 timer efter at du er blevet anholdt, skal du stilles for en dommer i et grundlovsforhør. Forinden det vil Politiet ofte have forsøgt at afhøre dig. Her er det vigtigt at huske, at du har ret til ikke at tale med politiet, hvilket ofte kan være en fordel.
Ved grundlovsforhøret kan dommeren vælge at varetægtsfængsle dig. Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen, som så kan forlænges. Det er Politiet pålagt at behandle din sag hurtigst muligt, men der er dog ingen tidsbegrænsning på, hvor lang tid du kan risikere at sidde varetægtsfængslet. Som forsvarsadvokat er det min opgave at presse på for at behandlingstiden bliver så kort som muligt. Tiden du sidder varetægtsfængslet, tæller med som afsonet tid, hvis du bliver dømt.
Kontakt dine nærmeste og din advokat
Såfremt dommeren bestemmer at du skal fængsles, så har du krav på at ringe til dine nærmeste. Under varetægtsfængslingen er det altid muligt at komme i kontakt med din forsvarsadvokat – du skal blot bede personalet i arresten om at ringe til mig. Som din forsvarsadvokat har jeg tavshedspligt og du kan dele alt i fortrolighed med mig.
Under din varetægtsfængsling har du ret til – indenfor de faste rammer – at få besøg af dine nærmeste. Besøgene kan være med eller uden Politiets eller arrestens tilstedeværelse – det afhænger af omfanget af din sag.
Hvad koster det at føre straffesag?
Det er sådan at i første omgang, så betaler det offentlige omkostningerne ved sagen – også advokatens salær. Hvis du bliver frifundet eller Politiet vælger at frafalde sigtelsen, så betaler det offentlige regningen. Derved vil sagen ikke have kostet dig noget. Hvis du bliver dømt, skal du betale sagens omkostninger.
Brug for hjælp til din straffesag?
Kontakt mig og få hjælp til din straffesag. Når du vælger mig som din forsvarsadvokat arbejder jeg målrettet efter at:
- Enhver rimelig tvivl kommer dig til gode
- Dine rettigheder bliver overholdt
- Støtte dig i en svær tid
- Svare på spørgsmål og rådgive dig som sagen skrider frem