Hvis du er mistænkt for at begået en lovovertrædelse, vil du, som en del af politiets efterforskning, kunne blive indkaldt til en afhøring. Som sigtet i en sag har du visse rettigheder. Hvis du ikke er sigtet for en forbrydelse (endnu), kan politiet vælge, at du skal afhøres med en sigtets rettigheder. På den måde vil du have de samme rettigheder, som hvis du var sigtet.
Først og fremmest har du ret til ikke at udtale dig. Derudover vil du have ret til, at din forsvarsadvokat deltager i afhøringen. Din forsvarsadvokat vil som udgangspunkt have ret til at gennemgå hele politiets sag mod dig. I vil dermed have mulighed for at drøfte sagen inden afhøring, og din forsvarer vil kunne rådgive dig i, hvorvidt du skal udtale dig i sagen, eller om der måske er dele, som du ikke bør udtale dig om.
Politiet vil nedskrive dine forklaringer, og du og din forsvarer vil efterfølgende skulle læse afhøringsrapporten igennem. I har sammen mulighed for at vurdere, om det du har sagt er nedskrevet. Din forsvarsadvokat kan også vurdere, om der er brug for at stille supplerende spørgsmål til dig, eller om der er brug for at anmode politiet om at foretage yderligere efterforskningsmæssige skridt.
Efter afhøringen og den videre efterforskning vil det være Anklagemyndigheden der vurderer, om der skal rejses tiltale. Hvis der rejses tiltalte skal din sag for retten. Det vil her være din forsvarsadvokats opgave at forsvare dig i retten og tale din sag. Din forsvarsadvokat varetager udelukkende dine interesser.